Romantik von Kleintieren
10/10/2024 ♥ 13/07/2026
Romantik var min første flaskebaby i opdrættet. Hun mistede desværre også selv sin mor kort tid efter fødslen pga. fødselskomplikationer. Romantik var den eneste overlevende ud af et kuld på 5. Hun var den fjerde unge, der blev født, og jeg var så overrasket over, at der faktisk var en levende unge. Hun fik med det samme ilt og varme (hun blev født hos dyrlægen pga. fødselskomplikationerne), som nok har været medvirkende til, at hun klarede den – for hun var medtaget af den hårde fødsel og havde nok manglet ilt i noget tid.
Jeg kæmpede med at få gang i Romantik som nyfødt, og jeg fodrede hende hver time i en uge, for ellers tabte hun sig. Hun blev adopteret af Sylveon, som havde en unge på 2 uger.
Romantik var en utrolig blid pige. Hun passede godt ind med alle andre marsvin. Hun elskede at stå på huse, tuneller og på skulderen af mig. Jo bedre udsigt over alle, jo bedre var det.
Kaldenavn: Romantik
Stamtavlenavn: Romantik von Kleintieren
Fødselsdag: 10. oktober 2024
Køn: Hun
Farver: Sort/gylden/hvid skimmel
Race: Abyssinier